OM MIG

Psykolog

Sofie Kofoed Thomsen

Om mig

Som psykolog har jeg siden 2016 varetaget individuelle forløb for primært børn og unge, samt forældrerådgivning. Jeg har opbygget en bred erfaring - særligt inden for ADHD og autismeområdet - i hvordan jeg bedst hjælper den enkelte, ud fra den konkrete livssituation personen befinder sig i.

Forløbene tager udgangspunkt i emner som selvforståelse, angst, OCD, belastning- og tilpasningsreaktioner (stress), depression, selvskade, spiseforstyrrelser, traumer og ufrivilligt skolefravær.

Jeg arbejder primært med børn og unge, der har fået deres diagnose på mellemtrinnet eller i udskolingen. Denne gruppe betegnes typisk ‘den socialt rettede profil’. Oftest bliver de udredt, da de oplever mistrivsel og stress i sådan en grad, at det bliver tiltagende vanskeligt for dem at opretholde deres skolegang og almindelige hverdag.

Jeg har derudover beskæftiget mig med voksne på autismespektret og har afholdt kurser om autisme, angst, KAT-kassen og den socialt rettede autismeprofil. Jeg har også forløb, hvor barnet eller den unge ikke har en autisme- eller ADHD-diagnose, men oplever socialkognitive udfordringer.

Mit arbejde har lært mig, at det altid er en stor fordel at arbejde tæt sammen med de forskellige betydningsfulde mennesker i den enkeltes liv – familie, skole, uddannelse, kommune osv. Derfor er jeg altid opmærksom på at inddrage disse, når jeg ser et behov.